Spar penge i hverdagen: Konkrete tips til at skabe luft i budgettet

Mange drømmer om lidt ekstra på kontoen ved månedens slutning, og heldigvis kan små ændringer i hverdagen gøre en stor forskel. Vi har samlet række konkret, praktiske råd til, hvordan du kan skabe mere luft i budgettet.

Hvorfor spare penge?

At spare penge handler ikke kun om at lægge flere kroner til side. Det giver dig frihed til at gøre det, der betyder noget for dig – om det er rejser, en større opsparing eller måske bare lidt ekstra ro i maven sidst på måneden. Når du har styr på økonomien, slipper du for unødige bekymringer og kan i stedet fokusere på det, der gør dig glad. Mange drømmer om lidt ekstra på kontoen ved månedens slutning, og heldigvis kan små ændringer i hverdagen gøre en stor forskel. Vi har samlet række konkret, praktiske råd til, hvordan du kan skabe mere luft i budgettet.

De bedste tips til at spare penge i hverdagen

spar penge

1. Lav et budget og hold dig til det

Et budget er dit økonomiske overblik og nøglen til at få styr på dine penge. Start med at gå din netbank igennem for at finde dine faste udgifter. Kig gerne flere måneder tilbage, så du ikke overser noget. Herefter kan du dele dine udgifter op i faste og variable poster, som f.eks. husleje, forsikringer, mad og underholdning. Når dit budget er lagt, kan du se, hvor meget du har tilovers hver måned – eller om der måske mangler penge. Et godt og veltilrettelagt budget kan hurtigt give luft i økonomien.

Eksempel: Hvis du opdager, at du bruger 500 kr. om måneden på streamingtjenester, kan du måske nøjes med én og spare 300 kr.

2. Ændr dine forbrugsvaner

spar penge

Usunde forbrugsvaner kan løbe op over tid. Måske kunne du have finansieret en ny gadget eller en drømmerejse med de penge, du nu har brugt på bland-selv-slik, junkfood eller taxaturen hjem fra byen. Hvis du vil spare penge, er det derfor oplagt at starte her. Det er ofte de små beløb, der gør den store forskel – og lidt oprydning i dine vaner kan hurtigt mærkes på kontoen.

Eksempel: Hvis du køber en to-go-kaffe til 40 kr. tre gange om ugen, bruger du 120 kr. om ugen – det svarer til over 6.000 kr. om året! Tænk på, hvad de penge kunne bruges til i stedet.

3. Ryd op i dine abonnementer

spar penge

Hver femte dansker har et abonnement, som de ikke bruger eller får noget særligt ud af. Det viser en undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Tjek dine abonnementer og vurder, hvilke du virkelig har brug for i hverdagen. Mange har både streamingtjenester, magasinabonnementer og fitnessabonnementer, der aldrig bliver brugt.

Eksempel: Drop abonnementet til fitnesscenteret en periode (200-400 kr./mdr.). En løbetur eller styrketræning ved dit nærmeste outdoor fitnessrack giver frihed og fleksibilitet i hverdagen – og koster helt gratis.

Sådan budgetterer du og skærer ned på udgifter

spar penge

Brug en app til at holde styr på dit forbrug

Der findes masser af apps, der gør det nemt at holde styr på økonomien. De kan hjælpe dig med at tracke og give dig et klart overblik over dine indtægter og udgifter. På den måde kan du nemt spotte, hvor der er plads til at spare – måske går der lidt for meget til cafébesøg eller streamingtjenester? Små ændringer i dine forbrugsvaner kan hurtigt gøre en stor forskel.

Betal dine regninger via betalingsservice

Når du tilmelder dine regninger til betalingsservice, bliver de betalt helt automatisk fra din bankkonto. Det betyder, at du aldrig mere skal bekymre dig om glemte betalinger, irriterende rykkergebyrer eller unødvendige girokortgebyrer. Og du bestemmer selvfølgelig selv, hvilken konto pengene skal trækkes fra. Det bliver ikke meget nemmere.

Planlæg fremtidige og uforudsete udgifter

Før du køber noget større, så kig på din konto og spørg dig selv: Har jeg råd til det? Afsæt et fast beløb hver måned til opsparing til ting som elektronik, tøj eller andre udgiftstunge køb, så du undgår at låne penge til forbrug og betale kedelige renter, som i sidste ende kan udvikle sig til en unødvendig gæld. Overvej også en opsparingskonto til særlige begivenheder som jul eller sommerferien, hvor ens udgifter nemt kan tage et nøk op. Glem ikke uforudsete udgifter. Et lille nødbudget kan redde dig, hvis cyklen skal fikses, opvaskemaskinen skal repareres, eller tandlægeregningen skal betales.

Spar penge på mad, transport og energiregninger

spar penge

Spar penge på mad

  • Køb kun ind til det, du har brug for, og lav en madplan for ugen. Det minimerer madspild og impulskøb.
  • Mange basisvarer som ris, pasta og konserves er billigere, når du køber større mængder. Køb stort ind og frys rester og overskydende mængder ned, så har du mere mad på den lange bane.
  • Tag madpakke med i stedet for at betale for kantineordningen på dit arbejde eller på dit studie, som hurtigt kan løbe op.

Estimeret besparelse: Hvis du ser, at du bruger 600 kr. om måneden på frokost fra kantinen, kan du i stedet tage madpakke med hjemmefra, som hurtigt kan halvere dine månedlige udgifter.

Spar penge på transport

  • Kan du undvære bilen eller offentlig transport til de korte ture? Det kan spare dig mange penge på benzin eller buskort, hvis du går eller snupper en cykeltur i stedet.
  • Samkørsel: Hvis du pendler, kan du dele turen – og udgifterne – med andre.

Estimeret besparelse: Ved at vælge cyklen fremfor bilen til korte ture kan du spare op til 1.500 kr. om måneden.

Energiregninger

  • Skift til LED-pærer, som bruger op til 80 % mindre energi end traditionelle pærer og holder meget længere.
  • Sluk stikkontakten! Apparater, der står på standby, kan koste dig op til 1.000 kr. om året – sluk dem helt, når du ikke bruger dem.
  • Skru varmen ned med en enkelt grad på dit varmeapparat. Det kan reducere din varmeregning med op til 5 %.

Estimeret besparelse: Med blot små, energivenlige valg kan du spare op til 2.000 kr. om året.

Brug cashback til at spare penge i hverdagen

spar penge

Vil du høre et ægte hack til at spare penge? Cashback i partnerskab med Visa er nemlig en genial måde at spare penge på hverdagskøb. Når du handler hos over 1.500 butikker, både fysisk og online, får du nemlig en procentdel af beløbet tilbage.

Sådan virker cashback:

  1. Opret dig hos Cashbackmedvisa-appen og tilmeld dine Visa-kort
  2. Køb varer hos 1.500 butikker, webshops og restauranter. Husk at betale med Visa.
  3. Få en procentdel af beløbet tilbage.
  4. Udbetal beløbet direkte til din bankkonto, når du har optjent mere end 100 kr.

Eksempel: Hvis du bruger 5.000 kr. på dagligvarer om måneden og får 5 % cashback, kan få du 250 kr. retur. Det bliver til 3.000 kr. om året, som du kan udbetale direkte til din bankkonto.

[Læs også: Sådan kan du tjene penge ved siden af dit faste job.]

Ofte stillede spørgsmål om at spare penge

Hvordan kommer jeg i gang med at spare penge?

Start med små ændringer. Lav et budget, sortér ud i dine faste udgifter og kig på, om du kan skrue lidt ned for bestemte ting i dit forbrug.

Kan man spare penge uden at gå på kompromis med livskvaliteten?

Ja! Mange penge kan spares ved blot at planlægge bedre og undgå unødvendige udgifter – uden at du behøver at give afkald på de ting i dit liv, som du holder af.

Hvor hurtigt kan jeg se resultater?

Du vil typisk kunne se resultater allerede efter den første måned, hvis du følger nogle af disse råd.