Sådan optjener du

Sådan optjener du cashback, hver gang du betaler med Visa

Billede af Visa-kort

Visa-kort

Har du et Visa Debit- eller Visa Kreditkort (ikke Visa/Dankort), optjener du cashback, hver gang du betaler med kortet hos de deltagende butikker og webshops. Du optjener både med dit fysiske kort og via mobilbetaling såsom Apple Pay og Google Pay.

Sådan optjener du med

Visa/Dankort

Visa/Dankort

Dit Visa/Dankort er det, der hedder et “co-badge” kort. Det vil sige et kort, der repræsenterer to korttyper på samme stykke plastik. Det kan altså også benyttes som et Visa-kort. I udlandet er en betaling med Visa/Dankort altid en Visa-betaling, men i Danmark kan begge dele af kortet benyttes.

For at optjene cashback skal du betale med Visa-delen af dit Visa/Dankort. Se nedenfor, hvordan du sikrer, at din betaling sker med Visa-delen i fysiske butikker såvel som i webshops.

Billede af betaling med Visa
Billede af kvinde, der shopper online

Betaling online

Når du betaler hos en webshop med dit Visa/Dankort, skal du sørge for at vælge at betale med Visa. Det gør du ved at klikke på Visa-ikonet, når du indtaster dit betalingskort. Herved er du sikker på at optjene cashback, hvis forretningen er partner i programmet.

Betaling i fysisk butik

Når du betaler med dit Visa/Dankort i fysiske butikker, kan det være svært at se, om betalingen sker via Visa eller ej, medmindre butikken specifikt kun modtager internationale kort. Derfor bør du tilmelde dit Visa/Dankort til Apple Pay eller Google Pay og betale med mobilen. Herved er du næsten altid sikker på, at betalingen sker med Visa, så du optjener cashback.

Billede af betaling med Apple Pay
Billede af Visa-kort i telefon.

Har din bank ikke valgt Visa i Apple Pay?

Hvis din bank ikke har valgt Visa i Apple Pay, kan du ikke være sikker på at optjene cashback, når du betaler med dit Visa/Dankort via mobilbetaling. Tjek i din Wallet om du kan se et Visa-logo på dit kort. Hvis du kun ser et Visa-logo på dit kort, så optjener du cashback med mobilbetaling i de deltagende butikker og webshops.

Hvis du både ser et Visa-logo og et andet logo på dit kort i din Wallet, så kan du ikke være sikker på at mobilbetalingen bliver med Visa. Derfor skal du i stedet betale med dit fysiske kort i forretningen og sikre dig, at du betaler med Visa-delen.

Hvordan sikrer jeg at betale med Visa-delen af det fysiske kort?

For at bruge Visa-delen af dit Visa/Dankort, når du betaler med det fysiske kort, skal du trykke på den gule knap ved tastaturet på terminalen og vælge Visa, inden du betaler. Herved sikrer du, at betalingen sker med Visa, så du optjener cashback på dit køb. Denne metode virker også, når du betaler kontaktløst.

Billede af betaling med Visa.